23948sdkhjf

Fødevaregrossist udbygger massivt i København

Med millioninvesteringer i sine københavnerbutikker slår Dagrofa S-Engros ring om de mindre foodservice-kunder i hovedstaden.
Dagrofa S-Engros går ind i 2017 med en massiv styrkelse af butiksnettet i København, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Den 12. december åbner kædens nye flagskibsbutik på Gl. Køge Landevej i Valby med 3.500 m2 energivenlig cash & carry butik.

Med flagskibet i Valby introducerer Dagrofa S-Engros som noget helt nyt et ferskt fiskemarked til de professionelle køkkener i Københavns caféer, restauranter og hoteller.

Men kæmpebutikken byder også på store afdelinger for kødvarer, specialoste og mejerivarer og ikke mindst et grøntmarked med masser af frugt, grønt og økologi.

Dagrofa S-Engros' vokseværk i hovedstaden stopper dog ikke i Valby. Samtidig følger nemlig endnu en butiksåbning. Denne gang på Østerbro, hvor Dagrofa S-Engros efter en stor om- og udbygning af sin butik på Bryggervangen, slår dørene op til en butik, som er vokset godt 250 m2 med nyt grønttorv, nye køle-fryse faciliteter og har fået installeret CO2-venlig energiteknik.

- Vi ser rigtigt positivt på vores muligheder for at tage yderligere markedsandele. Ikke mindst på det københavnske cash & carry marked. Med vores nye flagskibsbutik i Valby, den stærkt opgraderede Østerbro-butik og vores to Dagrofa S-Engros- butikker på Amager og i Skovlunde er vi den partner til de professionelle køkkener i hovedstaden, som er tættest på, siger Henrik Clausen, adm. direktør i FoodService Danmark.

- Udviklingen med at udbygge vores ferskvaresortiment, vores tilbud på specialvarer og vores grøntafdeling fortsætter. Samtidig planlægger vi at etablere nye butikker. Både i København og i Aarhus, men også i en række provinsbyer, hvor vi ikke er til stede i dag, tilføjer han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094