23948sdkhjf

Vinguruer rykker ind hos Meny

26 vinfolk fra Meny har gennemført Dagrofas nye uddannelse til detail-sommelier.
Som de første i Danmark startede Dagrofa i foråret en uddannelse til såkaldt 'detail-sommelier', udviklet og drevet af vinkyper Malene Smidt Hertz.

Det fortæller kæden i en pressemeddelelse.

Uddannelsen er målrettet vinmedarbejdere i Meny, og det andet hold Meny detail-sommelierer har netop modtaget diplom efter endt uddannelse.

Dermed kan 26 vinansvarlige nu officielt smykke sig med titlen, Meny detail-sommelier.

- I samarbejde med Malene Smidt Hertz og hendes hold har vi skabt en uddannelse, der gør vores vin-madarbejdere endnu dygtigere. Uddannelsen har to dele. En del, der fokuserer på Menys vinsortiment og samspillet med maden. Og en del, som følger internationale standarder fra Wine & Spirit Education Trust og omhandler verdens vin. Som Many detail-sommelier bliver vores vinfolk nu endnu bedre til at vejlede forbrugerne, siger Ditlev Piper, HR-direktør i Dagrofa, og tilføjer:

- Meny skal være flagskibet i dansk dagligvarehandel. Også på et vigtigt område som vin. Her har vi en ambition om at sætte standarden, når det handler om at kunne inspirere kunderne med viden om vin fra hele verden og at sikre en høj kvalitet både i dialogen med kunderne og det vinsortiment, som vi tilbyder.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094