23948sdkhjf

Normal-skilte skal ændres

I Ribe må Normal ikke bruge kædens sædvanlige skilte.
Ribe er en gammel og historisk by, og derfor er der strenge regler for, hvordan man må skilte i bybilledet, skriver JydskeVestkysten Esbjerg.

Det havde butikskæden Normal dog glemt at tage højde for, inden man hængte skilte op på facaden på den nye butik i byen, og nu bliver kæden altså tvunget til at finde en ny løsning, fortæller avisen.

- Bevaring af Ribe bykerne er meget vigtig for Ribes identitet og forståelse. Den er med til, at byen i dag fremstår historisk intakt og velbevaret, forklarer Hans Kjær, der er teknisk direktør i Esbjerg Kommune.

Normal er blevet informeret om retningslinjerne, og kædens direktør, Torben Mouritsen, fortæller, at man nu har fået indsendt en ansøgning, og at kæden selvfølgelig er villig til at ændre skiltene, hvis det kræves.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.283