23948sdkhjf

Cykler for en halv million kroner stjålet

11 dyre cykler stjålet fra Ribe Cykellager natten til mandag.
Hvis du har øje på en toptunet jernhest til billige penge på nettet, så hold øje med, at du ikke kommer til at købe en stjålet cykel.

Ribe Cykellager har nemlig haft indbrud natten til mandag, hvor der blev stjålet 11 cykler til en samlet værdi af mere end en halv million kroner.

Udlandet er ofte stedet, hvor store tyvekoster sælges videre. Men ejer hos Ribe Cykellager Kim Lassen mistænker, at mange af cyklerne bliver sat til salg i Danmark.

- Cyklerne ryger ikke til Polen, som man skulle tro. De bliver mange gange solgt i Danmark, fordi man får mere for cyklerne her i landet end i andre lande, siger han til DR Syd.

Kim Lassen peger på, at der normalt er godt salg i dyre cykler med brede dæk eller gedebukkestyr i butikken. Derfor mener han, at der er et marked for de stjålne cykler.

Syd- og Sønderjyllands Politi tror også, at de dyre cykler stadig er inde for landets grænser.

- Cyklerne er designercykler, og der bliver stjålet rigtig mange designervarer i Danmark. Dem, der stjæler designervarer, ved, at der er et stort marked for det, siger kommunikationsrådgiver ved Syd- og Sønderjyllands Politi Helle Lundberg til DR Syd.

Ribe Cykellager har udloddet en dusør på 10.000 kroner til den person, som kan hjælpe forretningen og politiet med at finde frem til cyklerne.

For fem år siden havde Ribe Cykellager også et stort indbrud i deres forretning. To af cyklerne blev senere fundet på Sjælland.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.161