Jysk udruller nyt inspirationskoncept til syv lande
Efter succes med test i tre lande udruller Jysk nu et nyt inspirationskoncept til i alt syv lande.
Det var en af grundene til, at Jysk for et år siden testede et nyt inspirationskoncept i Jysks butikker i Danmark, Sverige og Polen.
Efter gode erfaringer udvides konceptet nu til knap 750 butikker i syv lande: Danmark, Norge, Sverige, Finland, Polen, Tjekkiet og Ungarn.
Det fortæller virksomheden i en pressemeddelelse.
- Vores test var en stor succes, dels fordi vi fik solgt en masse af de udvalgte varer, men også fordi vi er blevet bekræftet i, at kunderne virkelig gerne vil inspireres, når de besøger vores butikker eller følger os på Facebook eller Instagram. Den opgave kan det her koncept være med til at løse, og derfor udvider vi det nu til endnu flere lande, siger Katrine Kruuse, Range & Design Manager i Jysk.
Konceptet går under titlen Scandinavian Mood og består af udvalgte varer, som er håndplukket efter tidens trends, og som udstilles samlet på en central placering i butikkerne og promoveres i tilbudsaviser og på sociale medier.
- Når varerne blot står på hylderne, kan det være svært at se, hvordan de lige kan passe sammen. Med Scandinavian Mood-konceptet viser vi i butikkerne og på de sociale medier sammenhængen på tværs af vores sortiment, og vi synliggør helt konkret det skandinaviske design, som er den røde tråd i vores identitet, siger Katrine Kruuse.
Fakta om Scandinavian Mood
• Det nye inspirationskoncept Scandinavian Mood lanceres 1. november 2016 i syv lande
• De syv lande er: Danmark, Norge, Sverige, Finland, Polen, Tjekkiet og Ungarn
• Formålet er at inspirere kunderne til, hvordan de nemt kan sammensætte varer fra JYSKs sortiment og skabe en moderne, skandinavisk stemning i hjemmet
• Konceptet består af udvalgte varer på tværs af forskellige varegrupper, som er sammensat efter tidens trends inden for boligindretning
• Kollektionen af varer udstilles i knap 750 butikker og promoveres i tilbudsaviser og på de sociale medier Facebook og Instagram