23948sdkhjf

Stor handicap-pris til Kvickly i Middelfart

Brugsforening vinder Dansk Handicap Forbunds Arbejdsmarkedspris 2016.
Kvickly i Middelfart har vundet Dansk Handicap Forbunds Arbejdsmarkedspris 2016 for virksomhedens store arbejde for at rumme mennesker med handicap, skriver Melfar Posten.

Forbundet skriver i sin begrundelse, at "virksomheden har udvist en særlig rummelighed i forhold til mennesker med handicap og skabt en kultur, hvor der er plads til medarbejdere med mange forskellige udfordringer".

Kvickly ejes af Middelfart og Omegns Brugsforening, som igennem mange år har samarbejdet med Middelfart Kommune om at få borgere med udfordringer i job.

- Det er altid rart, at der bliver lagt mærke til det, man laver. Det ligger naturligt i andelstanken, at man er en del af det samfund, der omgiver os. Og der er nogle, der har det sværere end andre, og det falder i god tråd med det, vi står for som virksomhed, siger varehuschef i Kvickly Middelfart Karl Nøhr Pedersen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093