23948sdkhjf

220 skobutikker får nyt fælles it-system

Shoe-d-vision, der er central indkøbs- og markedsføringsorganisation for skokæderne Skoringen, Zjoos samt en række ECCO-shops, har indgået aftale om et nyt, fælles økonomisystem.
For at ruste sig til fremtiden har 220 sko-butikker i Danmark og Norge nu valgt et fælles økonomisystem, der skal kunne vokse med butikkerne og kædens centrale indkøbsfunktion.

Det fortæller organisationen Shoe-d-vision, der har indgået aftale med nordiske Visma Software og partneren Amesto om det nye, fælles økonomisystem, i en pressemeddelelse.

- Det er vores ambition at tage kampen op og styrke vores position på markedet. Vi investerer derfor massivt i butikkerne og med forretningsunderstøttende tiltag, herunder vores vitale it-systemer, siger it-chef Asger Simonsen fra Shoe-d-vision og uddyber:

- Vores nuværende økonomisystem kører på en ældre platform og taler f.eks. ikke sammen med vores kasseløsninger ude i butikkerne. Med den nordiske Visma Business-løsning får vi et fælles og skalérbart økonomisystem, der kan integreres med vores øvrige IT-systemer og kasseløsninger i butikkerne. Samtidig er det gearet til den fremtid, som vi allerede nu er ved at forberede os på, forklarer it-chef Asger Simonsen fra Shoe-d-vision, der er central indkøbs- og markedsføringsorganisation for skokæderne Skoringen, zjoos samt en række ECCO-shops i Danmark og Norge.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079