23948sdkhjf

Ny undersøgelse: Sådan finder vi de sunde måltider

Sunde måltider begynder i butikken. Det viser en ny undersøgelse, der har set nærmere på, hvordan landets supermarkeder kan inspirere forbrugerne til sundere aftensmad.
Størstedelen af de danske forbrugere har allerede bestemt, hvilket aftensmåltid de vil have på tallerkenen, inden de køber ind.

Alligevel lader de sig inspirere til at købe ind til sundere måltider, når først de står ved køledisken.

Det viser en ny undersøgelse, som iNudgeyou har lavet for Landbrug & Fødevarer og Måltidspartnerskabet, fortæller organisationen i en pressemeddelelse.

Ved at placere eksempelvis snittet grønt ved siden af kødet i køledisken er salget steget med over 60 pct., hvilket er en glædelig overraskelse for Marianne Gregersen, der er forbrugerøkonom hos Landbrug & Fødevarer:

- Placeringen af grønt ved siden af kød inspirerer forbrugerne til et sundere måltid. For vi ved fra andre undersøgelser, at kødet i høj grad er afgørende for, hvad forbrugerne vælger at spise til aftensmad. Derfor har de nye resultater store perspektiver for, hvordan forbrugerne kan inspireres til at spise sundere, siger hun.

Undersøgelsens resultater bygger på 'nudging', der er nogle af de irrationelle psykologiske faktorer, der påvirker os som forbrugere. Det kan eksempelvis være at pege folk i en retning, som de allerede er positive overfor; for eksempel at spise sundere.

- Resultaterne viser os at bare dét at flytte grøntsagerne hen i nærheden af kødet, kan inspirere forbrugerne til at købe ind til et sundere måltid, end dét de ellers havde i tankerne, og det er meget interessant, siger Claus Egeris, der er sekretariatschef hos Måltidspartnerskabet.

Resultaterne af nudging-undersøgelsen giver ny viden om, hvordan forbruget af grønt kan øges. Nudging mellem snittet grønt og hakket oksekød har øget salget af snittet grønt med 61,3 pct. Undersøgelsens resultater bygger på afprøvning i 48 Rema1000 butikker landet over og blev fremlagt på Landbrug & Fødevares store branchedag 'Fødevaredagen'.

Landbrug & Fødevarer har lavet undersøgelsen i samarbejde med Måltidspartnerskabet, der støtter projekter, der har til formål at hjælpe danskere til at levere sundere.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111