23948sdkhjf

Boghandlere nægter at betale for fogedforbud mod PET-bog

Beskriver fremgangsmåden som "kollektiv afstraffelse".
Kollektiv afstraffelse. Sådan beskriver flere boghandlere udløberen af et fogedforbud mod salg af den omstridte bog »Syv år for PET - Jakob Scharfs tid«.

Det skriver Sjællandske.

PET kan forlange, at en række udvalgte boghandlere betaler efterretningstjenestens sagsomkostninger på cirka 91.000 kroner. Flere af boghandlerne har slet ikke bestilt bogen og ingen af dem, som Sjællandske har talt med, har overtrådt fogedforbuddet og solgt PET-bogen.

Bøger og Papir i Stege har ikke bestilt bogen, men har alligevel fået brev fra Københavns Byret om, at boghandleren skal betale dele af sagsomkostningerne.

SN-Brød: Efter al balladen om bogen, har boghandleren bestilt 10 eksemplarer af »Syv år for PET - Jakob Scharfs tid«.

Det samme gælder Bog og Idé i Næstved og Vordingborg. Begge skal betale sagsomkostninger, men nægter.

- Jeg har jo ikke solgt bogen. Der er nok nogle kunder, der mener, at jeg har gjort noget galt, når jeg ikke vil sælge bogen, men juridisk har jeg ikke gjort noget galt, siger Søren Lange fra Bog og Idé i Næstved.

Fogedforbuddet mod salg af bogen blev ophævet tirsdag, men kravet om kollektiv betaling af efterretningstjenestens sagsomkostninger, gælder fortsat.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081