23948sdkhjf

Indtjeningen halter hos Top-Toy

En skidt julehandel satte overskuddet under pres.
Top-Toy, der står bag kæderne BR og Toys’r’Us, omsatte i 2015/2016 for 3,9 mia. kr. og var dermed en spids dårligere end de 4 mia. kr., man omsatte for i 2014/2015. Det skriver Børsen.

Hvad værre var, så faldt overskuddet fra 103 mio. kr. til beskedne 7 mio. kr.

Ifølge koncernchef Søren Torp Laursen var det hård konkurrence, der var skyld i tilbagegangen. Blandt andet var Top-Toy uforberedt på den priskonkurrence, der kom i forbindelse med Black Friday, umiddelbart før den vigtige julehandel blev skudt i gang.

- Det har vi lært en masse af, og vi bliver super aggressive i den kommende julesæson, men på en anden måde, siger Søren Torp Laursen til Børsen.

Han forventer et markant bedre resultat i 2016/2017.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109