Boghandlers omsætning stiger og stiger
Indkøbet af fysiske bøger hos de danske boghandlere er faldet støt over de seneste 15 år. Største konkurrent er supermarkederne, der formår at sælge bøgerne langt under boghandlerens priser. Derfor var det lidt af et sats, da Pernille Kjær Stenstrøm sidste år åbnede boghandlen Kjærs Bøger i Klaregade 3 i Odense.
Her et år og fire måneder efter åbningsdagen er omsætningen stigende, og kunderne kommer igen og igen. Pernille Kjær Stenstrøm er ikke i tvivl om hvorfor.
- Jeg lægger vægt på at give kunderne en meget personlig betjening. Jeg har selv valgt alle de bøger, der er herinde, så jeg har både tiden og muligheden for at hjælpe med en grundig vejledning. Det er for mig god service, siger hun.
Kjærs Bøger modtog tidligere på året Blixen-prisen som Årets Boghandler.
Originalartikel