Normal melder sin ankomst i Vordingborg
Normal rykker ind i de lokaler, hvor SuperBest tidligere havde til huse. Man placerer sig kun i den forreste del, hvor man kommer til at råde over 400 kvadratmeter, hvilket ligger i den tunge ende størrelsesmæssigt for Normals butikker.
Administrerende direktør hos Normal Torben Mouritsen fortæller, at der har været stor efterspørgsel efter en Normal i Vordingborg.
Hvornår butikken åbner kan han ikke sige helt præcist.
- Vi overtager lokalerne i slutningen af oktober, og så har vi en ret effektiv udrulning, så vi kan normalt have en ny butik klar i løbet af 10 arbejdsdage, siger han.