23948sdkhjf

Lidl rykker ind på klippe-øen

Resultatet af næsten tre års hårdt arbejde bliver nu en realitet for dagligvarekæden Lidl, når kæden torsdag den 6. oktober slår dørene op til den første butik på Bornholm, nærmere bestemt på Købmagergade i Nexø.

16 medarbejdere med butikschef Preben Andersen i spidsen, står torsdag morgen kl. 8.00 klar til at byde kunder fra hele Bornholm velkommen i den nye flotte butik.

Første ansøgning i 2013
Det var helt tilbage i 2013, at Lidl indleverede den første ansøgning om byggetilladelse til Amtskommunen om at etablere en Lidl butik på Bornholm og på trods af modstand, konkurrence fra andre aktører og bump på vejen, har arbejdet båret frugt og i juni 2015 godkendte Amtskommunen Lidls ansøgninger om, at bygge – ikke bare en, men to butikker på Bornholm.

Første butik, der ligger i Nexø, er nu klar til åbning og butik nummer to åbner næste år i Rønne.

- Vi vil gerne være repræsenteret i hele Danmark og Bornholm har længe stået øverst på ønskelisten. Vi ved, at der er rigtig mange bornholmere, der længe har efterspurgt en Lidl på øen, så vi er meget tilfredse, siger udviklings- og ejendomsdirektør i Lidl, Mads T. Nielsen og fortsætter:

- Vi er meget stolte over vores første butik, som ligger i Nexø. Vi har lagt mange kræfter i selve bygningen, der er tegnet af det bornholmske arkitektfirma ”Blå Streg”, hvor vi har implementeret op til flere grønne tiltag. Eksempelvis har vi solceller på taget, LED belysning og varmegenvinding i butikken. Så vi glæder os rigtig meget til at slå dørene op for bornholmerne. I første omgang her i Nexø og næste år i Rønne.

Et kendt ansigt byder velkommen
Det er en erfaren butikschef, der står i spidsen for butikken i Nexø. Preben Andersen er oprindeligt fra Nordjylland, men har boet på Bornholm de sidste 20 år. Preben har bl.a. været ansvarlig for JYSK-butikken i Rønne, og han glæder sig til at give en masse bornholmere gode oplevelser i butikken i Nexø.

- Jeg har været i oplæring som butikschef i en række Lidl butikker på Sjælland siden januar og har også haft ansvaret for et par af dem. Nu kan jeg næsten ikke vente med at komme i gang her i Nexø. Jeg er stolt over at stå i spidsen for 16 dygtige og engagerede medarbejdere, der alle kommer her fra øen. Vi har haft rygende travlt i de seneste uger med at gøre butikken helt klar til åbningen, og vi glæder os til at tage imod kunderne, siger Preben Andersen

Udover Lidls fokus på frugt- og grøntafdelingen, deres kendte bake-off koncept og de mange egne varer, vil kunderne i Lidl Nexø også kunne finde lokal Bornholmsk mælk. Derudover kommer Lidl i perioder under betegnelsen ”En Bid Af Danmark” til at føre en række bornholmske varer bl.a. bornholmsk pølsesennep, rapskimolie, ølandshvedemel, øl fra Svaneke Bryghus mm.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099