Bibliotek må vige for Rema 1000 i Støvring
Nedrivningen er allerede i fuld gang.
- Efter planen skal arbejdet med at nedrive biblioteksbygningen være afsluttet allerede 1. oktober for at give plads til opførelse af en ny Rema 1000 dagligvarebutik på grunden, forklarer arkitekt Per Ibsen, som er tovholder for nedrivning af bygninger rundt i Rebild Kommune.
Den nye dagligvarebutik har allerede fået en chef, og det bliver Jesper Buus, der har en fortid som brugsuddeler i Nibe, og som bor i byen i forvejen.