23948sdkhjf

Imerco åbner to nye butikker i Storkøbenhavn

Kæden flytter desuden en af butikkerne i Aarhus.
Torsdag den 29. september er en begivenhedsrig dag hos Imerco, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Denne dag åbner Imerco nemlig to nye butikker i Storkøbenhavn, i Glostrup Shoppingcenter og Frihedens Butikscenter i Hvidovre.

Derudover er Imerco Aarhus Ryesgade flyttet til det smukke Store Torv i centrum af Aarhus, hvilket fejres med en åbningsfest samme dag.

Butikken i Glostrup Shoppingcenter er på 448 kvadratmeter og har en fantastisk beliggenhed på Roskildevej lige op ad Glostrup Station.

Butikken i Frihedens Butikscenter i Hvidovre er på 391 kvadratmeter og har en central placering mellem butikkerne Kiwi og Normal.

- Åbningerne i Glostrup og Hvidovre samt flytningen til Store Torv er en vigtig del af en strategisk plan om at øge vores position som Danmarks førende isenkramkæde. Vi udbygger vores position i Storkøbenhavn, hvor vi i forvejen har butikker i bl.a. Rødovre Centrum og Albertslund. Derudover får vi en mere fordelagtig butiksplacering i Aarhus. Vi tror på, at de fysiske butikker stadig har en fremtid, selvom online salg generelt er i fremgang. Vores webshop, imerco.dk, er også i markant vækst, men vi fastholder strategien om at åbne nye butikker de helt rigtige steder, renovere og flytte eksisterende til en bedre beliggenhed, siger adm. direktør Frederik Brønnum.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078