Tillid til lokale landmænd får os til at handle lokalt
Det fremgår af en undersøgelse, som en gruppe nordjyske fødevareproducenter har lavet blandt deres egne medlemmer.
- Inden for de sidste fem år er der sket en mærkbar udvikling i folks interesse for små producenter og deres lokale fødevarer, siger Flemming Møller fra foreningen Smagen af Nordjylland, et netværk af lokale landmænd, gartnere og andre producenter.
Flemming Møller fremhæver, at detailhandlerne nu bruger lokale varer aktivt i deres markedsføring.
For eksempel har Danmarks største dagligvarevirksomhed Coop lavet et såkaldt madmanifest, der forpligter Coops butikker på at få flere lokalt producerede fødevare i deres forretninger.
Det gør de blandt andet, fordi forbrugerne føler en større sikkerhed ved at købe fødevarer, der er lavet i deres egen landsdel eller lokalområde, fortæller Anne Holst Andersen fra Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet.
- Der har været alle de her fødevareskandaler, som har skabt en stigende afstand mellem forbrugere og dem, der har produceret, siger hun til DR Nordjylland og fortsætter:
- Det at vi ved, hvor fødevarerne kommer fra og måske også hvem, der har produceret den gør, at vi har en større tillid til dem.
Trods medvind i salget har de enkelte fødevareproducenter ikke et stort ønske om at vokse sig større, viser samme undersøgelse