Små virksomheder sidder stadig bagerst i lånekøen
Generelt er låneklimaet i bankerne blevet bedre, viser ny undersøgelse
Virksomhederne på Lolland har sværet ved at låne penge - her virksomhedscenter på den gamle sukkerfabrik I Holeby
Det fremgår af en ny undersøgelse blandt virksomhederne af det lokale låneklima, som DI har lavet.
De mindre virksomheder har i de sidste fem år konsekvent meldt ud, at de har haft sværere ved at låne penge end de større, der er mere velkonsoliderede og lettere kan stille sikkerhed..
Når de større virksomheder melder om et mere positivt udlånsklima, er det bl.a. fordi mange af dem har haft gode regnskaber de senere år. Men også de mindre har klaret sig bedre.
Alligevel kniber det med lånemulighederne, selvom de relativt set er blevet bedre.
De mindre virksomheder, der er mest utilfredse med lånemulighederne, findes i Københavns omegn og på Lolland-Falster. I Jylland er utilfredsheden størst i Norddjurs og Brønderslev kommuner.
Kun 5 pct. af virksomhederne finder dog finansieringsklimaet ”decideret dårligt”