Lov mod lange betalingsfrister virker ikke
De store danske firmaer har øget deres gæld til leverandører kraftigt, selvom nye EU-regler har skullet stramme op på lange kredittider. De store presser de små.
En ny EU-lov har skullet forkorte betalingsfristerne, så store firmaer ikke udnyttede små leverandører, men effeken af loven er udeblevet.
Nye tal viser således, at de 100 største danske ikke – finansielle virksomheder ved udgangen af juni 2016 havde øget deres leverandørgæld fra 168 mia. kr. på samme tidspunkt året før til nu næsten 198 mia. kr.
Det er sket, selvom Danmark har implementeret et EU-direktiv, der skal begrænse de kredittider, som store private virksomheder forlanger hos underleverandører. Det er nu tre år siden.
Ifølge de nye regler er betalingsfristen som standard løbende måned plus 30 dage. Og det overholder den offentlige sektor.
I den private sektor skal virksomheder, der beder om 60 dages kredittid advisere virksomheder herom forinden, og hvis kredittiden skal op på 90 dage skal de give leverandørerne en særlig begrundelse herfor og aftale det med dem direkte.
”Meningen var, at de nye regler skulle stille de små leverandører bedre overfor de store, men de nye tal og det vi hører fra vore medlemmer, tyder ikke på, at det har virket. De små leverandører er simpelthen bange for at udfordre de store virksomheder”, siger jurist og chefkonsulent i Håndværksrådet Jeppe Rosenmeier til Leder I dag.dk
Den samme opfattelse har Økonom Morten Pernø, Dansk Transport og Logistik, der repræsenterer vognmandserhvervet.
Det er Økonomisk Ugebrev, der har opgjort tallene for udviklingen i leverandørgælden i de 100 største ikke-finansielle virksomheder. Særlig i de helt store virksomheder som Vestas, Royal Unibrew, Carlsberg DFDS, TDC, DSV, Coloplast, ISS, GN Store Nord, Solar og LM Wind Power er leverandørgælden steget kraftigt.
I disse virksomheden er leverandørgælden på et år steget med 38 pct. til 73 mia. kr.
Bøder for lange kredittider
”Der er tale en uhensigtsmæssig suboptimering af finansieringen gennem hele værdikæden fra producent til underleverandør. De store firmaer skubber gælden og finansieringen over til de små leverandører, der har de dyreste kassekreditter. Det er urimeligt over for de mindre leverandører, og det er helt uhensigtsmæssigt ud fra en samfundsmæssig betragtning", tilføjer Jeppe Rosenmejer.
Han oplyser, at man i Frankrig er gået helt anderledes håndfast til værks for at begrænse store virksomheders lange kredittider.
Her er EU-direktivet om betalingsfrister iværksat sådan, at virksomheder, der kræver kredittider ud over 60 dage, får bøder på helt op til 300.000 Euro.
”Vi anbefalede en strammere iværksættelse af EU-direktivet for betalingsfrister, da det var oppe i Folketinget, men det kunne vi ikke komme igennem med, siger Jeppe Rosenmejer
