Derfor vinder færdigretter over økologi
Et nyt ph.d.-projekt fra Københavns Universitet har kortlagt danskernes indkøbsvaner.
Illustration: Colourbox
- Det er velkendt, at der er en uoverensstemmelse mellem, hvad vi ønsker at spise, og hvad vi faktisk putter i indkøbskurven. Især når det kommer til økologi og færdigretter, siger Naja Buono Stamer.
Hun har arbejdet med data fra flere end 1.000 husholdninger bestående af både enlige og familier. Minimum én gang om måneden i ét år registrerede den indkøbsansvarlige, præcis hvilke madvarer der kom med hjem i posen efter en supermarkedstur.
Og hvad fandt Naja Buono Stamer så i denne pose med informationer?
For det første er vores økonomiske formåen slet ikke så afgørende for, om vi køber økologisk.
- En stærk, positiv holdning til økologi er langt vigtigere end penge, i forhold til om man køber økologisk. Økonomi har kun betydning, hvis man er meget positiv over for økologi – og selv her har det ikke engang stor betydning, siger Naja Buono Stamer.
I tråd med det viste det sig, at de fattigste økologi-elskere købte mere end dobbelt så meget økologi som de rigeste af dem, der blot var moderat positive over for økologi.
Selvom man er stenrig og almindeligt positiv over for økologi, køber man altså lige så meget – eller lidt – økologi som den fattige.
- Det er overraskende, fordi vi ville forvente, at økonomi er en afgørende faktor for, om folk køber økologisk. Faktisk betyder kulturel kapital meget mere, siger Naja Buono Stamer.
Hendes resultater viste desuden, at danskerne – rig som fattig – er bedre til at omsætte holdninger til handlinger, når det gælder madvarer, hvis de eksempelvis har mange bøger hjemme på hylden, en lang uddannelse og går meget i teatret.
- Uddannelse driver ikke økologisk forbrug i sig selv, men med uddannelse kommer bestemte levevis, hverdagspraksisser og visse præferencer for mad, siger Naja Buono Stamer.
