23948sdkhjf

Amerikansk burgergigant åbner i Bilka Odense

Restauranten åbner på utallige kundeopfordringer, skriver Bilka.
Under sloganet ’Eat like you mean it’ er Carl’s Jr. blevet kendt af burgerentusiaster verden over for restaurantens flammegrillede burgere.

Til efteråret åbner Nordeuropas sjette Carl’s Jr. burgerrestaurant, og den kommer til at ligge i Bilka Odense, skriver Dansk Supermarked i en pressemeddelelse.

Åbningen sker som et led i samarbejdet mellem Carl’s Jr. og Dansk Supermarked Group, og varehuschef i Bilka Odense, Morten Wagner, er sikker på, at kunderne i den fynske hovedstad vil tage godt imod restauranten.

- For tre år siden åbnede den første Carl’s Jr. i Danmark, og siden da har vi fået utallige henvendelser fra kunder, der har spurgt, om vi ikke snart åbner en restaurant her. Folk er så vilde med Carl’s Jr. at de lige nu ligger og kører til Kolding og Vejle for at få en burger. Det behøver de ikke længere nu, siger Morten Wagner.

Restauranten åbner i Bilka Odense som en del af en større renovering, hvor hele varehuset bliver moderniseret.

- Vi får et super flot og moderne hypermarked, og Carl’s Jr. får en rigtig god placering. Den kommer til at ligge tæt på Indgang Vest, som er den indgang, de fleste af vores kunder benytter. Det er derfor nemt for dem lige at slå et smut forbi restauranten, når de alligevel er på indkøb, siger Morten Wagner, der er sikker på, at mange familier vil snuppe aftensmaden på den amerikanske burgerrestaurant.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08