23948sdkhjf

Hver sjette må holde ferie uden sin partner

Chefen har ret til at bestemme, hvornår ferien holdes.
Arbejdsgiveren har retten til at bestemme, hvornår de ansatte holder ferie - når bare ferieloven overholdes.

Det betyder i år, at 14 pct. må holde ferien delvist forskudt for partnerens og familens ferie, mens 4 pct. ikke får set deres partner overhovedet.

Det viser en undersøgelse, som Epinion har foretaget for Deloitte.

I alt siger 59 pct. af danskerne i job, at deres arbejdsgiver bestemmer, hvornår de må holde ferie.

- Selvfølgelig er der job, hvor det er givet, at man holder ferie i bestemte uger, fx på grund af skoleferie eller hvis arbejdspladsen i en periode er lukket. De fleste steder handler det dog om, at man er nødt til at sikre en vis bemanding for at få tingene til at køre. Det gælder typisk på fabrikker, i sundhedsvæsenet samt i detailhandlen og restaurationsbranchen. Her kan man ikke uden videre lukke ned, siger partner i Deloitte, Peter Mølkjær.

For mange medarbejdere betyder det, at de må acceptere, at dele af deres ferieønsker bliver besvaret med et nej.

- I år siger 28 pct., at de ikke fik deres ønsker opfyldt. Det er en irriterende situation. Det kan nemt skabe brok i krogene og manglende motivation, siger Peter Mølkjær.


Fakta:

Sådan planlægges ferien på jobbet

· 40 pct. bestemmer selv, hvornår de holder ferie

· 44 pct. ønsker bestemte uger, men det er arbejdspladsen, der i sidste ende bestemmer

· 15 pct. har ingen indflydelse på feriens placering, da deres arbejdsplads er lukket

Sådan gik det med de medarbejdere, der ønskede ferie

· 71 pct. fik alle de uger, de have ønsket

· 25 pct. fik nogle af de uger, de havde ønsket

· 3 pct. fik ingen af de uger, de havde ønsket

Så mange må undvære deres partner på grund af jobbet

· 57 pct. kan holde ferie med deres partner

· 14 pct. må holde ferien delvist forskudt

· 4 pct. kan slet ikke holde ferie med deres partner

· 23 pct. betegner sig selv som single

Deloittes Sommerferieanalyse 2016 er baseret 1000 interview med repræsentativt udvalgte danskere samt 899 interview med repræsentativt udvalgte danskere i arbejde.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125