Nu kan revisorerne også blæse i fløjte
Ny ordning gør det muligt for ansatte i revisionsvirksomheder at indberette overtrædelser anonymt.
Det oplyser Erhvervsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Baggrund:
Erhvervsstyrelsens whistleblowerordning er etableret på baggrund af ny EU-lovgivning. Derudover er der i revisorloven indført et krav om, at revisionsvirksomheder - som et led i deres kvalitetsstyringssystem - skal have en ordning, hvor deres ansatte, via en særlig kanal, anonymt kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af revisorlovgivningen. Revisionsvirksomhedernes egne whistleblowerordninger skal indføres senest 1. januar 2017.
Whistleblowerordningen giver mulighed for at indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af revisorlovgivningen. Udgangspunktet er, at whistebloweren selv bestemmer, om vedkommende vil være anonym. Dog med undtagelser, fremgår det af meddelelsen:
Erhvervsstyrelsens whistleblowerordning er etableret på baggrund af ny EU-lovgivning. Derudover er der i revisorloven indført et krav om, at revisionsvirksomheder - som et led i deres kvalitetsstyringssystem - skal have en ordning, hvor deres ansatte, via en særlig kanal, anonymt kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af revisorlovgivningen. Revisionsvirksomhedernes egne whistleblowerordninger skal indføres senest 1. januar 2017.
”Erhvervsstyrelsen kan dog efter en undtagelse i revisorloven videregive oplysninger til anklagemyndigheden og politiet. Således kan for eksempel anklagemyndigheden vælge at indkalde whistlebloweren som vidne, hvis whistleblowerens identitet er kendt.”
Indberetningen til Erhvervsstyrelsen sker gennem en sikker kontaktformular, hvor der kan indberettes oplysninger og eventuelt også dokumenter om sagen.
Læs mere om Erhvervsstyrelsens whistleblowerordning og se formularen her .