23948sdkhjf

Danske WhiteAway Group gør stort opkøb i Sverige

Vil være førende på hvidevarer i Danmark og Sverige.
Danske WhiteAway Group har netop indgået aftale med Qliro Group AB om at købe datterselskabet Tretti AB, som er en af de førende onlineforhandlere af hvidevarer i Sverige, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

WhiteAway Group ejer blandt andet WhiteAway.com, WhiteAway.se, WhiteAway.no samt Skousen franchisekæden, der foreløbig opererer i Danmark og Norge.

Tretti AB består af hjemmesiderne tretti.se, tretti.dk, tretti.no og tretti.fi, som sælger hårde hvidevarer, mindre husholdningsapparater samt ting til hus og have.

- Vi ser Tretti som et meget værdifuldt aktiv. De var first movers på online handel med hvidevarer, og især i Sverige har de et meget stærkt og betydeligt brand. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at tretti.se har været en torn i øjet for vores mulighed for at vinde markedsandele på det svenske marked med whiteaway.se, så vi ser virkelig mange muligheder for at booste vores svenske del af forretningen med handlen, siger CEO i WhiteAway Group, Johannes Gadsbøll.

Købet forventes godkendt af de svenske konkurrencemyndigheder i løbet af 3. kvartal, 2016.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203