23948sdkhjf

Kvickly-lukning udskudt på grund af manglende tilladelse

Varehuschefen undrer sig over, hvad der er sket.
I foråret besluttede Coop, at Kvickly på Nørretorv i Ringsted skulle omdannes til en SuperBrugsen, skriver Dagbladet Ringsted.

Kvickly skulle i den forbindelse lukke ned 30. juni, men tilladelsen til ombygningen er ikke dukket op endnu, og lukningen bliver derfor udskudt.

- Vi har simpelthen ikke fået byggetilladelsen fra Ringsted Kommunen endnu, fortæller varehuschef i Kvickly Ringsted, Max Juhl Nielsen.

- Om papirerne er blevet sendt ind for sent, eller hvad der er sket, aner jeg ikke. Det korte ad det lange er, at vi ikke lukker butikken den 30. juni, som det oprindeligt var planen, siger han.

Han tilføjer, at der vil gå cirka fire uger fra byggetilladelsen er på plads, og til butikken lukker.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.087