Stor H&M kommer til Middelfart
H&M bliver signaturbutik for nyt bycenter.
Byggeherrerne i det nye bycenter i Middelfart har netop bekræftet, at modekæden er på vej til centret med en butik på hele 1450 kvadratmeter. Dermed kommer butikken til at udgøre en stor del af de 3600 kvadratmeter, der er afsat til butikscenter.
- Det har været vores mål helt fra starten af - at vi har sigtet efter at få H&M til. For det er en oplagt signaturbutik, der kan tilføre noget ekstra til byen og trække flere folk til, siger Ole Jakobsen, der er direktør i Kvickly Middelfart og har hånd i hanke med butiksarealerne i bunden af bycentret.