Råvaremangel underminerer fødevare-industrien - ny plan skal bryde ond cirkel
Dramatisk fald i antal af slagtesvin skaber store problemer i fødevareindustrien. Vækstpanel fremlægger handlingsplan, der skal få erhvervet ud af den onde spiral.
Mere stordrift, bedre ledelse og lige konkurrencevilkår kan øge indtjeningen.
Det store fald i svineproduktionen truer den danske fødevareindustri. Nu fremlægger vækstpanel plan, der skal bryde den onde cirkel.
Ud af den samlede fødevareeksport på 152 mia. kr. udgjorde svinekød i 2014 godt 30 mia. kr. Men de sidste ti år er svineproduktionen faldet fra godt 23 mio. om året til godt 19 mio., og den vil falde yderligere til 18 mio i år. I gennemsnit har der i de sidste ti år været et tab på 35 kr. pr. slagtesvin, og det kan ikke fortsætte.
Svineproduktionen er inde i ond cirkel, hvor lave priser og høj gældsætning fører til stagnation i erhvervet og nedslidning af produktionsapparatet. Samtidig er strukturudviklingen hen mod færre og større bedrifter er gået i stå. Men det resultat, at der investeres for lidt.
Derfor fremlægger et vækstpanel med repræsentanter for alle aktører i svineproduktionens værdikæde nu en handlingsplan i seks hovedpunkter, der skal vende den negative udvikling i erhvervet.
Anbefalingerne handler om bedre ledelse, nye stordriftskoncepter, bedre finansieringsmuligheder, nye afsætningskanaler, fair konkurrencevilkår og en fælles ny fortælling om dansk svinekød.
Hvis handlingsplanens punkter gennemføres vurderer panelet, at prisen pr. gris kan øges med 55 kr. og dermed skabe overskud i dansk svineproduktion.
Bedre ledelse er begrundet i, at der er stor forskel på svineproducenters evne til at tjene penge trods dårlige priser og svære rammevilkår. En tredjedel af producenterne har fortsat et pænt overskud og det er bl.a. fordi de mere systematisk benytter rådgivning. Derfor skal slagterierne udarbejde manualer for, hvordan man bedst producerer grise og de bedrifter, der har behov, skal have et advisory bord. Det nævnes også, at slagterierne selv kan gå mere direkte ind i produktionen, som det sker med succes i Tyskland og navnlig Spanien.
Panelet peger samtidig på, at der kan opnås stordriftsfordele ved samle produktionen i enheder på op til 120.000 grise. Ideen er baseret på fællesejede staldanlæg, som drives af et konsortium. De nye store bedrifter kan bl.a. oprettes, fordi miljøreguleringen af landbruget efter landbrugspakken fra i fjor ikke baseres på antallet af dyr, men på, hvad markerne kan tåle.
På finansieringssiden anbefaler panelet, at det bliver muligt at udskyde ejendomsavancebeskatning ved ejerskifte og at unge landmænd, der overtager en gård, slipper for tinglysningsafgifter.
En af krisens årsager er lukning af det russiske marked. Derfor foreslår panelet, at der målrettet arbejdes på at skabe nye markede r – f. eks. i Kina og der satses mere på bæredygtige produkter til lande, hvor forbrugerne efterspørger dem.
På reguleringsområdet anbefaler panelet en mere målrettet regulering for fosfor og ammoniak, så reguleringen beskytter de mest følsomme jorder.
Endelig ønsker panelet, at der skabes en ny fortælling om dansk svinekød, som hos mange især danske forbrugere er i ”bad standing”, selvom miljøhensyn og dyrevelfærd vejer højere i Danmark end i andre svineproducerende lande.
Erhvervets dårlige ry står også i vejen for, at der kommer tilgang til erhvervet i form af unge landmænd.
Vækstpanelets anbefalinger debatteres i dag på en konference på Christiansborg