23948sdkhjf

800.000 danskere vil arbejde i weekenden

Mere end hver tredje tænder for arbejdsmailen på lørdage og søndage, viser undersøgelse fra Deloitte.
Når det gælder job og karriere, er danskerne i højere og højere grad 'på' derhjemme. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Epinion for Deloitte.

I undersøgelsen fortæller 44 pct., at de tjekker arbejdsmailen på lørdage og søndage.

Hver femte gør det konsekvent hver eneste weekend.

- Grænsen mellem arbejdsliv og privatliv er i dag langt mere udvisket end tidligere. Mange bruger weekenden til at få samlet op på hængepartier på jobbet eller holde øje med, om chefen har sendt beskeder, der haster, siger ledelsesekspert i Deloitte Kim Domdal.

Det er dog langt fra kun i weekenden, at danskerne tjekker arbejdsmailen.

- 19 pct. tænder for arbejdsmailen hver eneste hverdagsaften. Yderligere 13 pct. gør det næsten hver aften, og 9 pct. gør det et par gange om ugen. Igen er det et signal om, at der sker en tydelig sammenblanding af privatliv og arbejdsliv. Og så viser det naturligvis, at mange medarbejdere er uhyre ambitiøse, siger Kim Domdal.


Fakta:

Hvor tit tjekker du arbejdsmailen derhjemme enten på din computer, tablet eller smartphone i weekenden?

- Hver weekend: 20 pct.

- Næsten hver weekend: 10 pct.

- Af og til: 14 pct.

- Sjældent: 13 pct.

- Aldrig: 18 pct.

- Ikke adgang til arbejdsmail/ved ikke: 25 pct.


Hvor tit tjekker du arbejdsmailen derhjemme enten på din computer, tablet eller smartphone på en hverdagsaften?

- Hver aften: 19 pct.

- Næsten hver aften: 13 pct.

- Et par gange om ugen: 9 pct.

- Af og til: 11 pct.

- Sjældent: 11 pct.

- Aldrig: 15 pct.

- Ikke adgang til arbejdsmail/ved ikke: 22 pct.

Tallene er baseret på i alt 2086 interview med repræsentativt udvalgte danskere i arbejde. Undersøgelsen er gennemført af Epinion for Deloitte.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078