23948sdkhjf

Elektronikkæde har succes med lokale butikker

Euronics har etableret 26 nye, lokale butikker på bare halvandet år.
Mens elektronikforretninger lukker på stribe i mindre byer, og handlen flyttes til varehuse i de større, opruster Euronics-kæden sin lokale tilstedeværelse, skriver Ugeavisen Odsherred.

På bare halvandet år har Euronics-kæden etableret 26 nye, lokale butikker, og nu hvor Fona-kæden er lukket, kan der blive plads til endnu flere Euronics-butikker den kommende tid.

- Det er trist at se, hvordan kolleger i branchen tvinges til at lukke, fordi hovedkontorerne ikke længere tror, at det er muligt at drive forretning i de mindre byer. Men vi tror på det, og jeg glæder mig over, at vi bliver flere og flere butikker i kæden, siger Peter Kjelstrup, der er butikschef i Euronics i Nykøbing Sjælland.

A/S El-salg, der står bag Euronics-kæden i Danmark, har netop fremlagt årsregnskab med et overskud på 5,8 millioner kroner efter skat.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.549