23948sdkhjf

Tvis Køkkener åbner flagshipstore i Aarhus

Køkkenkæden åbner på ”Køkkenboulevarden” i Tilst.
Den danske køkkenkæde Tvis Køkkener har længe haft Aarhus stående højt på ønskesedlen over nye butikker. Nu er det lykkedes at finde den rette placering, den store facadebutik og den rette mand til at stå
i spidsen for den aarhusianske satsning, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Til efteråret åbner Tvis Køkkener en helt ny flagshipstore på Viborgvej i Tilst – på den såkaldte ”Køkkenboulevard”.

- Aarhus udgør et spændende kraftcenter, der vokser og udvikler sig på en lang række områder - kulturelt, erhvervsmæssigt og ikke mindst på boligområdet inden for det private boligbyggeri og erhvervsmarkedet. Derfor er det vigtigt for Tvis Køkkener at være flot repræsenteret, fortæller administrerende direktør Ole Lund Andersen, TMK A/S, der ejer Tvis Køkkener.

- Vi har længe arbejdet på at finde det helt rigtige set-up, og vi har nu indgået aftale om at leje en facadebutik på den helt optimale placering i Tilst, hvor vi kan udfordre konkurrenterne, siger Ole lund Andersen.

Det er 44-årige Torben Windahl Nielsen, der står i front for den nye Tvis-forretning, og han bringer 15 års erfaring som køkkenkonsulent og –forhandler med sig bl.a. fra Kvik Køkkener.

Ifølge virksomheden selv planlægger man en offensiv udvidelse i antallet af butikker, og inden for de seneste halve år er nye butikker åbnet i både Skagen, Sæby, Silkeborg og Randers og København, som har fået nummer to citybutik.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.138