Statoils nye navn knyttes til racisme
Kæden er i gang med at skifte navn til Circle K.
På hvert af flagene er der et "K", og således bliver de tre flag til "KKK", der også er en betegnelse for den racistiske bevægelse Ku Klux Klan. Det har fået i tusindvis af mennesker til tasterne.
Johan Backman, der taler på vegne af kæden, siger, at Circle K er meget tilfreds med navneskiftet, men han er samtidig godt klar over, at der står KKK på flagene - og det skal der laves om på.
- Vi vil ændre sammensætningen af flagene for at undgå misforståelser. Det gør vi inden vores næste kampagne, siger han til svenske Nyheter24.