23948sdkhjf

Nu kårer Netto årets bedste butikker

Tre butikker i hver deres region kan pynte sig med titlen "Årets bedste Netto-butik".
I alt bliver der hvert år fundet tre Netto-vindere i Danmark, som kåres som de bedste butikker. Der bliver fundet én vinder vest for Storebælt, én vinder i Region Hovedstaden og én vinder i Region Sjælland, skriver Netto i en pressemeddelelse.

I København blev det Netto på Nørrebrogade 43, som løb med sejren.

- Netto Nørrebrogade 43 er en af de butikker, der modtager flest anderkendende og rosende ord fra kunder i hele Danmark. Butikken er kendt i lokalområdet for sin høje service, og det er på trods af begrænset plads. Samtidig har de ansatte et unikt sammenhold, og de gør altid deres ypperste for at give kunderne en god oplevelse. Derfor er det fuldt fortjent, at de vinder prisen, forklarer Kenneth Luxhøi, der er regionschef for alle Netto-butikker i København.

I Region Sjælland kan Netto i Nykøbing Falster pynte sig med titlen.

- Der er nærmest en familiær dialog mellem kunder og ansatte i butikken, og atmosfæren er helt utrolig. Samtidig er Netto Fejøgade en butik, der er kendt i byen for sin høje butiksstandard, og det nævner kunderne ofte, når de besøger butikken. Derfor er det fuldt fortjent, at de vinder prisen, forklarer Michael Jensen, der er regionschef for kæden i Region Sjælland.

Vest for Storebælt blev det Netto i Sønderborg, som løb med æren.

- Netto Grundtvigs Plads får ofte rosende ord med på vejen fra kunder, fordi butikken altid fremstår flot og er fyldt med varer. De ansatte har altid fokus på at levere de bedste resultater for kunderne, og de har et stærkt sammenhold. Dét smitter af på kundeoplevelsen i butikken, og derfor er det fuldt fortjent, at de vinder prisen, forklarer Claus Sjödin, der er regionschef for alle Netto-butikker vest for Storebælt.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109