12-årig ville røve kiosk med legetøjspistoler
"Det var også bare for sjov," sagde han bagefter.
- Han kom ind i butikken med ansigtet dækket af en jakke og truede ekspedienten med to legetøjspistoler, mens han sagde " Giv mig alle pengene," fortæller politikommissær Allan Munkholm fra Sydøstjyllands Politi.
Da ekspedienten afviste drengen, sagde han: "Det var også bare for sjov," hvorefter han stak af sammen med to kammerater, der ventede udenfor.
De tre drenge blev efterfølgende fundet, og den 12-årige er blevet afhørt i samarbejde med de sociale myndigheder.