Danskerne foretager færre indkøbsture
De danske forbrugere tager sjældnere turen til supermarkedet eller specialbutikken.
Det viser en nylig undersøgelse fra GfK´s husstandspanel, der tæller 3000 repræsentative husstande fordelt over hele landet.
Hvor en gennemsnitlig husstand i 2014 indkøbte dagligvarer 185,9 gange på et år, er det tal i 2015 faldet til 183,8 gange. I 2010 var det samme antal 191,9 og dermed fortsætter danskerne med at foretage færre og færre indkøbsture efter dagligvarer.
Tallet dækker ikke alene over besøg i dagligvarebutikker, men dækker også indkøb i specialbutikker som f.eks. bagere, ostehandlere og slagtere, ligesom indkøb af dagligvarer i kiosker og på servicestationer tæller med i undersøgelsen.