23948sdkhjf

Butikstyverier eksploderer i Ry

Flere butikker i Ry er hårdt plaget af tyverier, og nu beder Kvickly kunderne om at aflevere deres tasker.
Både SuperBrugsen, Netto og Kvickly i Ry melder om en kraftig stigning i professionelle butikstyverier, skriver mja.dk.

Kvickly beder nu kunderne om at aflevere deres tasker ved indgangen.

- Det har været meget voldsomt her i marts, og inden de seneste par uger har vi vel stoppet fire-fem tyve, men for mange flere er det lykkedes at komme af sted med tingene. Det er ikke noget nyt, at der stjæles, men det er nyt, at det er så voldsomt, siger Brian Højriis, der er butikschef i Kvickly i byen.

Han vurderer, at der er tale om professionelle tyve, eftersom de kommer med rygsække og poser med ekstra bund.

SuperBrugsen overvejer at gøre som Kvickly og bede folk om at aflevere deres tasker, men indtil videre holder man ekstra øje med folk i dynejakker og med sportstasker.

I Netto er det ikke praktisk muligt at bede folk om at aflevere tasker, men til gengæld vender den såkaldte "kundemølle", som er en slags indgangslåge, snarest tilbage til butikken.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078