Nørreport Centret bygges om
I Holstebro gør Nørreport Centret klar til at tage kampen op imod byens nye center-projekt på Enghaven.
Nørreport Centrets ejer, Dades, har besluttet at investere et tocifret millionbeløb i en gennemgribende renovering af centret, der årligt har 2,4 millioner besøgende kunder.
Centret vil desuden ændre sin målgruppe ved at flytte fokus fra børnefamilier og til det voksne kundesegment i alderen 45 - 67 år.
- Det hænger dels sammen med, at vi ønsker at positionere os i forhold til det nye center i Enghaven, der fokuserer på børnefamilier. Dels at voksen-målgruppen vokser og er meget købestærk, forklarer Kim Huus, der er centermanager.