23948sdkhjf

Rekordregnskab for Kop & Kande

Isenkræmmerkæden Kop & Kande har offentliggjort sit bedste regnskab nogensinde.
En omsætningsfremgang, der er dobbelt så høj som målet for året, nemlig 8 %. Overskud på bundlinjen og så er det magiske mål, nemlig 100 millioner i overskud på selve kædedriften, mere end nået med 118 millioner i løbet af de seneste seks år, skriver virksomheden selv i en pressemeddelelse.

Årsregnskabet, der i lørdags blev godkendt på den årlige generalforsamling med tilstedeværelse af langt de fleste af kædens 96 butikker, er for første gang udarbejdet som et koncernregnskab. Nettoomsætningen er gået frem fra cirka 430 millioner til godt 468 millioner, og det kan aflæses som et overskud på godt 26 millioner på bundlinjen.

Butikkernes samlede detailomsætning lander på en lille milliard kroner inklusive moms med et resultat på 48 millioner. Det samlede nettoresultat for kæde og butikker lander således på 74 millioner og et EBITDA på 94 millioner.

- Den andelsejede form har vist sig at passe perfekt til dét, vi tror, er grundlaget for succes, nemlig at give kunderne godt grej til hus og hjem og en personlig service, der ligger udover det sædvanlige. Vores kunder er helt almindelige danskere, der vægter kvalitet, personlig og kompetent betjening, og som godt kan lide tanken om, at de kan være ret sikre på, at Dorthe fra Kop & Kande i Århus også er hende, de møder næste gang, de skal handle hos en kompetent fagperson.

Omsætningen på kædens webshop er desuden steget markant i 2015, og strategien om at lade on- og offlinesalget smelte sammen er således på vej til opfyldelse.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.162