Virksomheder kan trygt ignorere måltal for kønsfordeling
Danske virksomheder skal fortsat opstille fleksible og ambitiøse måltal for fordelingen af mænd og kvinder i ledelsen. Det har ingen konsekvenser at blæse på målene.
Fordelingen af mænd og kvinder skal være mere lige i de danske virksomheders øverste ledelsesorganer, mener Erhvervsstyrelsen, som derfor har udsendt en vejledning om måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen. (Modelfoto: Colourbox)
Af Stefan Buur Hansen
Det fremgår af den opdaterede vejledning for ”Måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen og for afrapportering herom”, som Erhvervsstyrelsen netop har udsendt.
Indfrielse medfører ikke nye krav
"Den nye vejledning præciserer, at reglerne ikke medfører en pligt til at fastsætte et nyt højere måltal, når virksomheden har opnået det første måltal. Formålet med reglerne er, at virksomhederne fastsætter ambitiøse og realistiske måltal, der sikrer udvikling i retning mod en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder. Vejledningen anbefaler derfor, at virksomheden overvejer, om det måltal, virksomheden allerede har opnået, fortsat kan anses for ambitiøst og realistisk, eller om virksomheden bør fastsætte et nyt måltal."
Sådan skriver Erhvervsstyrelsen i et oplæg til den opdaterede vejledning, som kan læses i sin fulde form her .
Siden 1. april 2013 har de største danske virksomheder skullet opstille et måltal og udarbejde en politik for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen. Kravet om afrapportering om måltal og politikker trådte i kraft for regnskabsår, der begyndte den 1. januar 2013 eller senere.
Ifølge Erhvervsstyrelsen er formålet med kravene, at de danske virksomheder skal opnå ”en mere ligelig fordeling af kvinder og mænd i de øverste ledelsesorganer”. Den reelle årsag er dog snarere, at Danmark – ved at indføre egne regler for området – kan slippe for en strengere EU-regulering på området.
Det erkendte Venstres Ellen Trane Nørby, der er minister for børn, undervisning og ligestilling, i et læserbrev til Børsen i februar, hvor hun blandt andet skrev:
”En dansk lovgivning er simpelthen nødvendig for ikke at risikere at blive pålagt langt mere rigide regler fra EU. Det bedste argument for, at der ikke skal være håndfaste krav på området, er, at virksomhederne tager sagen i egen hånd, og ud fra de foreløbige afrapporteringer fra virksomhederne lader det til, at modellen virker.”
Sanktioneres ikke
At reglerne ikke er håndfaste understreges ved at kigge på stykke 6 i vejledningen, som omhandler straf og sanktioner. Heraf fremgår det, at det vigtigste er, at virksomhederne opsætter måltal. Hvorvidt måltallene er realistiske eller bliver efterlevet, betyder reelt ingenting.
”Kravet om måltal og politikker samt afrapportering herom er en lovmæssig forpligtelse. Manglende fastsættelse af et måltal kan straffes med bøde, jf. selskabslovens § 367. Som nævnt ovenfor skal det øverste ledelsesorgan opstille det måltal, som vurderes passende i forhold til den pågældende virksomhed. Der kan herved tages højde for de konkrete forhold i virksomheden og branchen. Manglende opfyldelse af det opstillede måltal sanktioneres således ikke. Manglende afrapportering i årsrapporten om måltal og politikker kan ligeledes straffes med bøde efter årsregnskabsloven, jf. § 164.”
