Dagli'Brugsen får 100 dage til at bevise sit værd
Dagli'Brugsen i Karrebæk stod egentlig til lukning, men nu får personalet 100 dage til at vise, at de kan få omsætningen til at vokse med 50.000 kr. om ugen.
Butikken får 100 dage til at vise, at den kan løbe rundt, og hvis regnskabet skal balancere, så kræver det en stigning i omsætning på gennemsnitligt 50.000 kroner om ugen.
- Vi er imponerede over det store engagement, borgerne i Karrebæk har udvist, og det vil vi ikke sidde overhørigt. Derfor har vi i dag besluttet at give butikken én ekstra chance, siger kædedirektør Jesper K. Andersen fra Dagli'Brugsen.