Øko-mælk får dyrevelfærds-stempel
Løgismose lancerer en ny mejeriserie.
I serien er der fokus på dyrevelfærd og sætter ifølge en pressemeddelelse fra Løgismose nye standarder for dyrevelfærd i mælkeproduktionen, eksempelvis vil tyrekalve i mælkebesætninger ikke blive aflivet efter fødsel og køerne vil også få mere plads.
- Vi arbejder med forskellige interesseorganisationer omkring dyrevelfærd, herunder Dyrenes Beskyttelse, for hele tiden at sikre, at dette er et fokusområde. Derfor var vi heller ikke i tvivl om, at vi skulle lancere en mælk, hvor køernes velfærd er i højsæde. Vores mejeri var et af de første i Danmark, der omlagde til økologi, og nu tager vi skridtet videre for at højne kvaliteten yderligere, siger Steen Aalund Olsen, COO hos Løgismose Meyers.
Mejeriprodukterne sælges i Netto under navnet Smagen Af Frihed.