23948sdkhjf

Kunderne udpeger byggevarebranchens bedste til service og rådgivning

Dugfrisk undersøgelse fra det anerkendte analyseinstitut Millward Brown peger på byggevarekæden XL-BYG.
Igennem efterhånden mange år har én af Danmarks største landsdækkende byggevarekæder, XL-BYG, scoret topkarakter, når det anerkendte analyseinstitut Millward Brown har spurgt danskerne, hvem de mener giver den bedste rådgivning og service i branchen.

Det fortæller kæden i en pressemeddelelse.

I stærk konkurrence med Stark er det oftest XL-BYG, der er løbet af med sejren. Den seneste måling, som netop er offentliggjort, placerer atter XL-BYG på førstepladsen.

- Der tales i øjeblikket meget om den dårlige service, som man generelt får i Danmark, blandt andet i mange butikker. Og på mange måder er jeg enig i den betragtning, at de danske forretninger sagtens kan blive bedre til at yde en god service. Når jeg ser på den placering, som XL-BYG får, kan vi stadig være tilfredse med vores egen indsats på dette område, men der er altid plads til forbedringer, siger markedschef Michael Langberg fra XL-BYG.

XL-BYG er en frivillig kæde med 122 forretninger og en samlet omsætning på ca. 8,5 mia. kr.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062