Rottefælden klappede
Kvickly City i Svendborg har været lukket siden søndag.
Varehuset har været lukket siden søndag på grund af en rotte. Nu er rotten gået i fælden, og kloaksystemet er ved at blive gennemgået.
- Af fødevaremæssige årsager åbner vi ikke, før vi er 100 procent sikre på, at der ikke er skadedyr i butikken, siger varehuschef Søren Friis, der håber på, at varehuset kan åbne sidst på ugen.