Skat styrker indsats mod svindlere
Skat skal styrke kontrolindsatsen og samarbejdet med andre myndigheder.
Det skriver Dansk Handelsblad.
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) var kaldt i samråd i Folketingets skatteudvalg fredag d. 29. januar , fordi Skats kontrolindsats i de seneste par år har afdækket svindel med butikker og grossister, der snyder med moms og punktafgifter, og fordi DR i en række tv-udsendelser har afdækket organiseret kriminalitet bag ulovlig import af slik.
– Det er fuldstændig uacceptabelt, når organiserede kriminelle bevidst snyder samfundet for moms og afgifter. Vi skal gøre det nemt for de mange, som følger reglerne, men vi skal også slå hårdt ned på dem, der systematisk snyder det danske samfund, sagde Karsten Lauritzen på samrådet.
Læs mere på dhblad.dk:
http://dhblad.dk/skat-skal-styrke-indsat...