Mange nye butikker i Dronninglund
Der er kommet liv i lokaler, der for bare få måneder siden stod tomme i Dronninglund.
Det skaber glæde og optimisme hos byens handelsstandsforening.
- Jeg har snakket med flere af butiksindehaverne her omkring jul, og der er glæde og tilfredshed overalt. Jeg har selv været lidt spændt på min egen butik, for vi flyttede jo fra Stationsvej til Slotsgade. Det har vist sig, at det var en god beslutning. Flytningen har absolut været en succes, siger Karsten Møller, der er formand for den lokale handelsstandsforening.