Stark udvider i Grønland
Stor vækst og infrastrukturprojekter i byerne får Stark til at indvie nyt byggecenter i Østgrønland.
Tasiilaq har oplevet stor vækst, og det er på tale at bygge en lufthavn i byen.
- Der sker meget inden for byggeriet på den grønlandske østkyst, og det er på den baggrund naturligt for os at udvide med et nyt byggecenter. For os er det vigtigt at være lokalt til stede med service, rådgivning og materialer til gavn for de mange lokale professionelle håndværkere og private kunder, skriver administrerende direktør for Starks grønlandske selskab for Stark Kalaallit Nunaat A/ S, Poul Erik Nørnberg, i en pressemeddelelse.