23948sdkhjf

Butikscenter skal omsætte for knap en halv mia. kroner

Centerudvikler Mogens Pedersen har store forventninger til Silkeborg-center.
Silkeborg får snart et nyt butikscenter på Torvet, skriver Midtjyllands Avis, og det skal ifølge centerudvikler Mogens Pedersen fra Braaten + Pedersen kunne omsætte for 400-500 mio. kr. om året.

- Der er en fantastisk købekraft i området, som kan komme Silkeborg til gavn. Lige nu ligger Silkeborg i en trekant mellem Herning, Viborg og Aarhus, hvor der ikke er noget butikscenter. Derfor er der et kæmpe potentiale for at styrke detailhandelen i Silkeborgs centrum, sagde han ifølge avisen på en konference om Silkeborgs byudvikling.

Mogens Pedersen mener, at der er et forbrugspotentiale på 4,6 mia. kr. i centrets markedsområde.

- Vi skal kun have cirka 8-10 procent af det forbrug, så vi kommer ikke og stjæler det hele og lukker butikker, men vi kommer dog til at flytte butikker fra Søndergade og Vestergade ind i centret, siger Mogens Pedersen.

Centret, der blandt andet skal have et Føtex-varehus, skal stå klar i 2020.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125