23948sdkhjf

Ledere vil forebygge stresse

De ved dog ikke, hvordan de skal gøre det.
Stort set alle ledere opfatter det som en del af deres ansvar at håndtere stress blandt medarbejderne. Men de efterlyser mere viden.

Det skriver Lederne i organisationens nyhedsbrev.

Inden for de seneste tre år har syv ud af ti ledere mindst én gang haft en samtale med en medarbejder om medarbejderens stress. Det viser en undersøgelse foretaget af Lederne og analyseinstituttet YouGov blandt 4.467 ledere.

Samtidig svarer stort set alle ledere (95 procent), at medarbejderes stress er en del af ledelsesopgaven.

Signe Tønnesen Bergmann, der er chefkonsulent for arbejdsmiljø hos Lederne, er ikke overrasket over, at så mange ledere opfatter håndtering af stress som en del af ledelsesopgaven. Det skal ses i lyset af, at stress udover at have helbredsmæssige omkostninger for den enkelte, også påvirker medarbejderens performance på jobbet.

- Det er tal, der understreger vores opfattelse af, at danske ledere rigtig gerne vil være med til at forebygge medarbejderes stress. Problemet er, at ledere mangler klare svar på, hvordan man forebygger stress. For disse svar findes ikke endnu, siger Signe Tønnesen Bergmann.

Stress er et komplekst fænomen, som ikke engang forskere er enige om at definere, men der er bred enighed om, at ledelse spiller en rolle.

- Som den organisation, der ved mest om ledere og ledelse, finder vi det naturligt, at vi går ind i arbejdet med at undersøge, hvordan danske ledere kan være med til at forebygge helbredstruende stress på arbejdspladserne, siger Signe Tønnesen Bergmann.

Det er vigtigt for Signe Tønnesen Bergmann at understrege, at selv en nok så god leder ikke kan stå alene om at skabe et sundt psykisk arbejdsmiljø, hvor både ledere og medarbejdere undgår stress-sygemeldinger:

- Vi vil blandt andet se på, hvilke handlemuligheder, der skal være til stede. Det handler om den enkelte leders viden om stress og generelle ledelseskompetencer. Men det handler også om, at stress er et fælles problem, hvor medarbejdere har et medansvar for at tale om det, der er på spil og handle, og hvor organisationen skal have et effektivt beredskab, siger Signe Tønnesen Bergmann.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062