23948sdkhjf

Polo brugt som rambuk ved pengeskabskup

Tyve brugte tidlig tirsdag morgen en VW Polo som rambuk ved et indbrud i en butik i Esbjerg Storcenter.
Normalt er det store potente biler med en kraftig motor, der bliver brugt ved rambuktyverier - men det var ikke tilfældet i de tidlige morgentimer i Esbjerg.

Klokken 03,40 blev en stjålen hvid VW Polo-varevogn nemlig kørt gennem rude til et baglokale til en af forretningerne i Esbjerg Storcenter.

Det fortæller TV SYD.

I baglokalet stod et mindre pengeskab, som det lykkedes en eller flere tyve at slippe væk med.

- Vi ved ikke meget mere end, at Poloen er stjålet tidligere på natten i Varde. Ellers er vi uden spor, siger vagtchef Ole Aamann hos Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

Den hvide Polo blev efterladt ved Esbjerg Storcenter - men hvordan tyvene er sluppet bort, er politiet endnu ikke klar over.

Hvor mange penge, der befandt sig i pengeskabet , er også ukendt her tirsdag morgen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083