23948sdkhjf

Butikker fejrer Årets Fuldkornsdag

Landet rundt deltager supermarkeder, bagere og mange andre i Årets Fuldkornsdag den 22. januar.
Årets Fuldkornsdag skal minde danskerne om, at de skal huske deres 75 gram fuldkorn om dagen.

For selvom fuldkorn er blevet mere udbredt, viser tal fra DTU Fødevareinstituttet, at kun 30 procent af danskerne spiser de anbefalede mængder.

- I takt med at fuldkorn er blevet så udbredt, kan vi mærke større opbakning til dagen i år fra både virksomheder, bagere, kommuner og mange andre, og det glæder os, at rigtig mange vil fejre dagen og give danskerne en god fuldkornsoplevelse, fortæller Rikke Iben Neess, der er kampagneleder for Fuldkornspartnerskabet.

Opbakningen til Årets Fuldkornsdag betyder, at der i højere grad vil være brød, snacks, ris og pasta med fuldkorn på menuen. Kommuner sætter fokus på fuldkorn lokalt, og desuden vil fuldkorn være centralt i undervisningen på madfaglige erhvervsskoler samtidig med at bagere og supermarkeder frister med fuldkorn.

Bagermester Mikkel Hansen fra Pompei i Ribe er en af de bagere, der deltager i Årets Fuldkornsdag:

- Her i bagerforretningen bakker vi op om dagen med gode tilbud på sprøde fuldkornsbrød og smagsprøver til kunderne den 22. januar. Samtidig giver vi gratis bløde fuldkornsboller til Riberhus Privatskole, så børnene også får en god smagsoplevelse med fuldkorn i dag, siger bagermester Mikkel Hansen fra Pompei i Ribe, der er stolt af at være med til at forbedre folkesundheden ved at få danskerne til at spise mere fuldkorn.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095