23948sdkhjf

Detailhandlen ser lys forude

Detailhandlen ser optimistisk på fremtiden, viser nye tal fra Danmarks Statistik her til morgen. Men butikkerne har skruet en anelse ned for forventningerne .
Den sammensatte konjunkturindikator for detailhandlen er på 9 i december 2015 mod 11 i november.

Men set over et år, er det dog en forbedring, idet tallet i december 2014 lå på 6.

Den sammensatte konjunkturindikator er en sammenvejning af faktisk omsætning, forventet omsætning og vurderet lagerbeholdning og når tallet ligger over nul udtrykker det en forventning om fremgang.

Stigning i omsætningen
Det er særligt i forhold til omsætning, at virksomhederne er optimistiske. Med nettotallet 19 vurderer virksomhederne i december, at den faktiske omsætning har været stigende igennem de seneste tre måneder, og set i forhold til for et år siden, hvor tallet kun var 6, er der tale om en klar stigning.

Til gengæld vurderer virksomhederne at deres lagerbeholdningen er for stor og det er med til at trække den sammensatte konjunkturindikator nedad, oplyser Danmarks Statistik.

Positive forventninger i detailhandlen
Detailhandlen regner med øget omsætning over de kommende tre måneder, selv om optimismen i forhold til for et år siden er faldet en smule.

På et enkelt punkt kniber det dog noget med de lyse udsigter. For ifølge den nye opgørelse fra Danmarks Statistik regner detailhandlen med at salgspriserne vil falde. Her er indekset for forventningerne på minus 7, hvilket er på niveau med december 2014.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14