Ny indehaver af Nyt Syn i Jyderup
Optikerforretningen Nyt Syn i Jyderup har fået ny ejer med mange års brancheerfaring.
Hun overtager forretningen fra den tidligere indehaver Søren Elkjær, der har drevet forretningen i 14 år, fortæller Jyderup Posten.
- Jeg kommer til at savne den lokale nærhed, hvor man kender sine kunder endnu bedre end i de større byer, men jeg er ikke i tvivl om, at Ditte Huus vil køre forretningen videre med samme gode form for kundekontakt, siger Søren Elkjær.
Det var Ditte Huus, der i sin tid udlærte Søren Elkjær i Synoptik i Holbæk, og i dag er hun ekspert i svagsyn.